Søg: 
  E-mail-adresse:   Adgangskode:    Log ind | Opret konto
 
 
 
Mærke
 
 
 
 
 
 
 
Information
 
 
Om Z & Match
Fragt og levering
Kontakt os
Betingelser & Vilkår
Returneringsformular
Oversigt
 
 
 
 
Artikler
Råd og vejledning


Butik:
Z & Match
Ski & Tennisshop
Bernstorffsvej 127
2900 Hellerup

Tlf.: 39621314

Åbningstider:
Man - tors: 10 - 17.30
Fredag: 10 - 18
Lørdag: 10 - 14
 

Vejledning til valg af ketcher

 

Når man skal til at vælge en ketcher, er det vigtigt med en objektiv analyse af sit spil, men derudover er det også vigtigt, at man tager højde for andet, såsom ambitioner, vaner og andre behov. Har man f.eks. tendens til tennisalbue, er det en god idé at gå efter en skånsom ketcher for armen.

De forskellige ketcherproducenter har forskellige metoder at indikere hvilken type spiller, de forskellige ketchere henvender sig til. Fælles for de metoder, er, at de alle indikerer, hvor meget power man får foræret fra ketcheren, og hvor meget det selv er nødvendigt at tilføre.

 

Vi har på vores hjemmeside valgt at lave tre kategorier af ketchere; motions-orienterede ketchere, ketchere til den øvede og turneringsorienterede ketchere.

Herunder følger en karakterisering af de tre kategroier:

Motionist

Meget forenklet kan man sige, at hvis man har et kort sving, og ikke selv tilfører så meget power til sit slag, skal man gå efter en ketcher med et højt power-level. Der skal man kigge efter ketchere i kategorien ”Motionist”.

Ud over blot at have et højt power-level, er disse ketchere karakteriseret ved, at de har et større ketcherhoved, bredere ramme, og det er som regel heller ikke så tunge ketchere. De har desuden et stort sweet spot (arealet af det område på ketcheren, hvor man rammer rent). Ketcherne i denne kategori starter med en vægt på 225g og går op til ca. 270g.

Det er også i denne kategori, at man finder de mest skånsomme ketchere for armen, hvis man har tendens til tennisalbue eller lignende.

Typen af spillere der oftest vælger ketchere i denne kategori, er enten spillere, der ikke har spillet i lang tid, spillere der måske har spillet i en del år, men er selvlærte så de ikke har en perfekt teknik, eller blot spillere, der ønsker en ketcher med høj grad af komfort grundet det store sweet spot og ekstra smæk i serven.

Den øvede

I takt med, at man har spillet i længere tid, udvikler man oftest også et længere, hardere og mere precist sving.

Med det længere sving kan man generelt set selv tilføre mere power til sit slag, og har derfor brug for en ketcher med lidt mindre power. Ketcherne i denne kategori har generelt et lidt mindre hovede, smallere ramme og er lidt tungere end ketcherne i kategorien Motionist. Ketcherne starter med en vægt på ca. 250g og går op til ca. 300g. De har en medium størrelse sweet spot.

Typen af spillere der går efter ketchere i denne kategori, er meget bred. Det kan både være spillere, der har udviklet sit spil, og derved har brug for en ketcher med mindre power. Det kan også være en spiller, der tidligere har spillet på turneringsplan, men nu ønsker en lidt mere skånsom ketcher, hvor man ikke bliver straffet lige så hårdt for et slag, der måske ikke er helt perfekt.

Turneringsketchere

I kategorien Turneringsketchere finder man de tungeste ketchere. De har samtidig også oftest den smalleste ramme og det mindste hoved. Med denne type ketcher får man ikke meget power foræret af sin ketcher, man skal selv kunne tilføre denne power med et langt, og hårdt sving. Derudover har disse ketchere typisk også et lille sweet spot, så det er også nødvendigt at ramme bolden ret præcist hver gang. Ketcherne i denne kategori starter typisk med en vægt på 280g og går helt op til 340g.

Typen af spiller, der vælger disse ketchere, er typisk turneringsspillere. Det er også i denne kategori, at man finder de fleste af de ketchere, spillerne på WTA- og ATP-touren spiller med.

 

Dette er en karakterisering af de forskellige kategorier. Der er dog undtagelser for, hvilken type spillere der vælger hvilke ketchere. Wilsons ketcher med navnet n3 er f.eks. en ketcher man traditionelt ville putte i kategorien ”Motionist” eller ”Den øvede”. Serena Williams har imidlertid spillet med denne ketcher i sin professionelle karriere.

Derfor er det vigtigt, at man dels kigger på hvordan man er som spiller, men også hvad man trives med, og hvad man ønsker fra en ketcher, om det så er en let ketcher med meget power, eller om det er en tung ketcher med meget moment.

 

Med disse overvejelser kan man ikke gå helt galt i sit ketchervalg, og så skal du nok få en ketcher, du vil have rigtigt meget glæde af i mange år!

 
 
Om Z & Match | Fragt og levering | Kontakt os | Betingelser & Vilkår | Returneringsformular | Oversigt |

Indhold Copyright © Z & Match
OpenBizBox System Copyright © Webshop Team Golden Planet